SCENEPROJEKT

Kontrakt-Spillested

Sidst opdateret: 01/12/2014

Inden du kontakter et spillested, bør du være opmærksomme på at de fleste spillesteder har planlagt deres aktiviteter 1 – 1½ år ud i fremtiden, og at det derfor er en god idé at være tidligt ude med forespørgsler. Som regel ønsker spillestedet at få tilsendt en projektbeskrivelse samt informationer om de medvirkende og om projektets økonomi, inden de tager stilling til om de vil modtage projektet.

Når den endelige aftale med spillestedet skal indgås, bør følgende indgå i kontrakten:

Pris – spilledag, prøve-, opstillings- og overliggerdag, depositum, en totalpris (med/uden moms?)

Scene – længde, bredde, højde, evt. etablering af ny sceneopbygning (indgår teknikhjælp til dette?).

Publikumsopbygning – antal pladser, evt etablering af ny publikumsopbygning (indgår teknikhjælp til dette?).

Teknik og produktion – lysudstyrsliste, lydudstyrsliste, inddækning, værkstedsfaciliteter, kontorfaciliteter, prøvesal.

Garderobe – faciliteter, størrelse, adgangsforhold til scenen.

Forsikring – Har spillestedet en forsikring som dækker publikum, personale, scenografi og teknisk udstyr?

Desuden skal aftales tidsrum, hvor der adgang til prøvesal, scene og garderober. Kontaktperson til spillestedet og til gæstespillet.
Økonomiskaftale vedr. aflysning af gæstespillet.

Hvad er inkluderet i lejen:
– assistance teknik (produktion, afvikling og getout)
– teknisk udstyr
– billetadministration- og personale (ansøgning abonnementsordning, oprettelse BILLETnet)
– barpersonale
– PR og markedsføring (spillestedets plakat og brochure, abonnementsbrocure,
– øvrig administration
– rengøring (garderobe, scene, foyer, publikumsopbygning)